→ Denne artikel er udgivet på Alt om Psykologi. Du kan læse den her.

Flere vil det næste stykke tid vende tilbage til deres arbejdsplads efter en periode med hjemmearbejde eller helt uden arbejde i corona-krisen. Hvordan kommer man bedst muligt tilbage? Få gode råd her.

Når du som medarbejder vender tilbage til arbejdet efter en længere periode på grund af corona-krisen, kan det være forbundet med mange modsatrettede følelser. Glæden over at skulle i gang igen, glæden over at se kolleger, frygten for smitte og måske frygten for at vende tilbage til en stor arbejdsbyrde. I denne artikel kan du læse om, hvordan du kan håndtere det.

Rådene er delt op i det, vi kalder indre og ydre håndtering. Indre håndtering beskriver strategier, som du selv kan handle på. Det du kan gøre med tankens kraft, hvor din mentale indstilling har betydning. Her kan rådene forhåbentlig hjælpe med at opbygge modstandskraft på sigt.
Den ydre del er det, der sker ude i organisationen på din arbejdsplads. Rådene her fokuserer på, hvordan du og dine kollegaer kan samarbejde og koordinere jeres arbejde bedst muligt.

Indre håndtering i krisen: strategier for dig selv

Det er normalt at bekymre sig. Men det betyder noget, hvad du gør ved dine bekymringer. Håndterer du dem eller forsøger at ignorere eller forstørre dem?

Når mennesker føler sig pressede, har vi en tendens til at gøre mere af det, vi plejer, fordi den indgroede vane er nemmere for hjernen at gentage end at stoppe op og se på nye muligheder. Det kalder vi status quo. Og er helt almindeligt.

De fleste mennesker vil under usikre omstændigheder bekymre sig om ting, de ikke kan kontrollere eller få indflydelse på i stedet for at fokusere på det, de kan gøre noget ved. Det kan let blive til tanker om enten/eller, hvor vi overbeviser os selv om, at det aldrig bliver godt at starte på arbejde eller gør os tanker om, hvorvidt organisationen har styr på rammerne, og om vi tør at gå på arbejde.

Sådanne bekymrede tanker kan let skygge for tanker, der peger på muligheder. Det vi faktisk kan gøre. Det er altså en god ide at være særligt opmærksom på, hvilke tanker der fylder i forbindelse med opstart på arbejdet.

Øv dig i at skærpe din opmærksomhed

Du kan træne dig selv i at se muligheder, der kan skærpe din opmærksomhed og håndtere dine bekymringer på en måde, så de fylder mindre. Det kan hjælpe at holde øje med, hvornår din opmærksomhed glider, og hvor den forsvinder hen. Er det ydre distraheringer, vildfarne tanker, bekymringer eller katastrofetanker, der afleder din opmærksomhed?

Når du er opmærksom på, hvor dine tanker forsvinder hen, er der mulighed for at omdirigere dem. Når tankerne bliver til bekymringer, kan du med øvelse dreje din opmærksomhed tilbage på den nuværende situation. Og fokusere på det, du gør. Hvis du for eksempel er i gang med at skrive en e-mail eller tale med en kollega – hvad skriver du? Hvad siger kollegaen?

Hvad kan du selv gøre?

Det kan være en hjælp at forsøge at fokusere på, hvad du selv kan gøre. Det giver ofte en oplevelse af kontrol, sænker stressniveauet og reducerer bekymringerne. Du kan vaske hænder, spritte af og holde afstand. Og der er garanteret mere, du kan gøre for at sætte dine bekymringer i bero.

De mest innovative mennesker tænker i muligheder og sandsynligheder frem for, hvad der måske sker. Din organisation har brug for dig og din kreativitet nu, så I kommer bedst muligt igennem krisen.

I nogle situationer kan vi planlægge, i andre blot håndtere undervejs. Corona-krisen har øget kravet til at være fleksibel og se muligheder frem for begrænsninger. Det kan dog være vanskeligt, når man er presset og præget af verdens omsiggribende krise.

Hvis man føler sig for presset, bør man forsøge at vende tilbage til arbejdet i et roligt tempo. Måske kan man aftale halve dage eller kun nogle af ugens dage med sin leder. Det er også en god ide at holde pauser, gå ture og være udhvilet.

Kombinationen mellem at styre sin opmærksomhed og se muligheder gør forudsætningerne for en god omstilling tilbage til arbejdet bedre. Din arbejdsplads har også en væsentlig rolle, når det gælder god planlægning og muligheder for medarbejderne. Det vil vi komme ind på i det følgende.

Ydre håndtering i krisen: Strategier for fællesskabet:

Når du vender tilbage til arbejdet, vil du og dine kollegaer sandsynligvis været optaget af, hvordan I overholder de politiske udmeldinger om corona-krisen. Når I hjælper hinanden med at overholde disse forpligtelser, bliver det lettere at udholde.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at vi har forskellige måder at reagere på. Nogle er mere ængstelige end andre, og det kan være godt at acceptere hinandens forskelligheder ved at sige dem højt og anerkende, at ingen måder er mere rigtige end andre.

Det er samtidig vigtigt at få afklaret, hvilke kerneopgaver der kan og skal løses. Sørg for at du kender rammerne for dit arbejde. Det gælder både omfang, kvalitet og ressourcer. Forventningsafstem med din leder og dit team om, hvordan I forholder jer til ophobet arbejde og flaskehalse. Er den fysiske placering, bemanding, kompetencer og tiden godt fordelt?

Det er afgørende for arbejdsindsatsen og samarbejdet, at retningen er tydelig. Det kan være en god ide at have en plan med overkommelige arbejdsopgaver indtil, du er kommet godt i gang. Start for eksempel med at lave et skema for dit arbejde, men vær parat til at ændre det. Det vigtigste er, at din plan er fleksibel, så der er overskud, hvis tingene forandrer sig. Og at din indstilling er realistisk.

Mentale og fysiske pauser

Hold både mentale og fysiske pauser, selvom der ligger meget og venter. Mental afslapning er, når du ikke forholder dig så meget til dine tanker. I starten kan du for eksempel øve dig i at kigge på fugle, vand eller træer. Dukker tilbagevendende tanker op om frikadeller til aftensmad eller den e-mail, du mangler at skrive, siger du goddag og farvel til tanken.

Nogle forestiller sig, at tanker er skyer eller åkander i en flod, som bare svæver forbi. Efterhånden vil du blive bedre til at koble mentalt af. Fysiske pauser er, når din krop rører sig eller får hvile.

Arbejder du med noget fysisk, har din krop brug for ro. Sidder du stille på et kontor, har du måske brug for en gåtur i roligt tempo. Pauser hjælper til at koncentrere sig bedre på arbejdet, men er også nødvendige, fordi det kræver noget af os at genstarte de sociale relationer på en ny måde.

Medarbejdere med forskellige behov

I en krisetid som corona-krisen oplever vi, at mange medarbejdere arbejder på mange tidspunkter af døgnet. Især når arbejdet er flyttet indenfor i hjemmet. Det er vigtigt, at arbejde og fritid ikke flyder så meget sammen, at du glemmer at holde fri. Mental og fysisk afslapning er desuden nødvendigt i en krisetid, så du er klar, når der er behov for ekstra kræfter.

Vi har alle brug for, at der bliver vist ekstra omsorg og venlighed, når vi vender tilbage til arbejdet. Hvor vi tidligere måske gav et anerkendende klap på skulderen eller måske endda et knus, må vi nu vise omsorg på anden vis.

For eksempel kan vi gøre os umage med at anerkende kollegaers indsats eller bruge ekstra tid på faglig sparring og lytte til, hvordan vi hver især har haft det. Nye regler om hygiejne kan man også med fordel erfaringsudveksle omkring – både af hensyn til hygiejnen og for at styrke det sociale fællesskab.

Ingen har facit i disse tider. Vi må sammen finde de bedste løsninger for, hvad der skal ske. Måske er du kommet ud af vane med at sparre med andre om det, du synes er vanskeligt, fordi du har praktiseret social afstand. Men et par nye øjne kan ofte hjælpe med nye løsninger.

Fem gode råd, du kan benytte dig under krisen:

  • Vær opmærksom på dine bekymringer og forsøg at håndtere dem løbende
.
  • Få overblik over dine arbejdsforhold – både praktik og indhold.
  • Hold sociale, mentale og fysiske pauser.
  • Vær opmærksom på de nye regler, der skal overholdes
.
  • Vær realistisk om, hvad du kan nå

Mangler du strategier eller råd til, hvordan du kan håndtere en ekstern krise på arbejdspladsen, som corona-krisen, så kontakt os gerne eller læs mere her, hvilke ydelser vi tilbyder indenfor krisehåndtering.

God arbejdslyst.